
Coach.Corp
Enneagrammet er et profilværktøj, man bruger i sammenhæng med coaching og pshykologi. Enneagrammets nitakkede stjerne er et meget gammelt diagram så gammelt, at ingen kender dets oprindelse. Tilhængere af metoden, ser Enneagram som en form for landkort, hvor mennesket via sin type kan blive bevidst om sin egen situation og sine tanke- og handlemønstre. Enneagrammet anvendes til personlig udvikling bl.a. inden for coaching og som et værktøj til udvælgelse og sammensætning af teams.
Enneagrammet arbejder med 9 typer: Perfektionisten, Hjælperen, Udretteren, Kreatøren, Iagtageren, Realisten, Idemageren og Retningsgiveren og Mægleren. Alle mennesker har en hovedtype, men indeholder træk fra alle typer. De tager især træk fra deres vinger dvs. de to typer, der ligger ved siden af deres hovedtype. Derudover påvirker de situationer personen befinder sig i, hvilke træk, der træder frem. F.eks. tager man træk fra én type, når man er presset og fra en anden, når man har det godt.
Man spotter typerne ved at lære enneagrammet at kende og iagttage personens handlinger, og hvor de skifter mellem de forskellige typer. Ved at have kendskab til enneagrammet og især ens egen type, så lærer man, hvordan man selv reagerer på tingene, og hvordan andre reagerer på én. Det positive ved at bruge Enneagrammet er derfor, at man kan lære at styre sine handlinger og forbedre sin type. Det ville være meget lettere, hvis alle var mere bevidste om deres type, så de have lettere ved at træffe de rigtige valg og styre deres følelser.
Alle kan have glæde af at bruge enneagrammet. Det bruges mest på voksne i dag, men et kan anvendes på unge fra 9. klasse og opefter. Mange unge ville have stor glæde af at kende deres type i forhold til at undgå konflikter med kammerater og lærere og i forhold til at træffe beslutninger om f.eks. uddannelse og fremidig karriere, fordi man gennem enneagrammet lærer om sine ressourcer.
Der kan være nogle negative ting ved at anvende Enneagrammet, hvis folk hæfter sig i en type og glemmer, at de rummer alle 9 typer. Værktøjet må ikke bruges til at sætte folk i kasser, men til at få folk til at komme ud af den kasse, de ofte selv har sat sig i. Det er også vigtigt at huske, at alle 9 typer er lige gode. Nogle mennesker bliver kede af det, når de laver en test og opdager, at de er en bestemt type. Det er derfor også vigtigt at få en god tilbagemelding på sin test fra én, der er uddannet i at bruge Enneagrammet.
Enneagrammet kan altså hjælpe unge til at lære sig selv bedre at kende. De bliver bevidste om deres resssourcer og dermed, hvad de vil være gode til. Det kan have stor betydning for succes med den uddannelse eller det job, man vælger. Når unge kender deres type og ved, hvordan de påvirker andre, kan de tilpasse deres adfærd og kommunikation, så der ikke opstår konflikter, og dermed bliver de bedre til at at samarbejde med andre. Kender man til de andre typer, så ved man også hvorfor, de handler, som de gør, selv om de måske ikke forstår det.